Torsdag morgen blev jeg vækket af endnu en rar sygeplejerske, og det var tid til at få målt blodtryk og temperatur. Blodtrykket var fint, men der var en lille forhøjelse af temperaturen.
Da Anne kom, fik jeg udleveret en fløjte, som jeg skulle blæse i, så jeg undgik at få lungebetændelse. De første gange jeg benyttede fløjten hostede jeg efterfølgende slim op, så der er ingen tvivl om, at det var godt jeg fik fløjten og at den sandsynligvis var medvirkende til, at jeg ikke fik lungebetændelse i forlængelse af operationen.
De første dage efter operationen stod kosten udelukkende på flydende plus indtag af proteindrikke. Om formiddagen fik jeg en tur med koldsved og hjertebanken, hvilket gjorde, at Anne kontaktede afdelingens læger. Jeg blev undersøgt af en læge uden at der kunne konstateres noget galt, ligesom blodtryk, blodsukker samt EKG blev målt. Alt sammen var i skønneste orden. Det samme gentog sig hen på aftenen, igen uden at det lykkes at finde ud af hvorfor.
Her oplevede jeg virkelig sygehuset fra den gode side, der blev virkeligt taget hånd om mig og intet blev overladt til tilfældighederne, alt blev checket.
Det meste af dagen gik med at ligge i sengen og slappe af og med mellemrum at spadsere lidt frem og tilbage på gangen for at sikre blodomløbet i benene og for at minimere risikoen for at få blodpropper i benene.
Min iltprocent var fortsat ikke helt god, men dosis blev dog halveret. Blodtrykket var fortsat fint.
Om eftermiddagen havde jeg besøg af Connie og om aftenen fik jeg besøg af Lene, som er holdturneringsleder i Jyllands Tennis Union.
Samme aften fik jeg fra min arbejdsgiver Dansk Tennis Forbund og mine kollegaer en stor flot buket blomster. Det varmede, tak for det!
Natten forløb bedre, jeg kunne fortsat ikke ligge på siden, men jeg formåede dog at dreje mig lidt rundt, hvilket gjorde, at jeg sov lidt bedre
